![\"14-05-02](\"https:\/\/xn--fortlling-j3a.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/Blog\/Taellelyset\/14-05-02-Titelside-frame-212x300.png\")
<\/a>Foto: Jens Galschiot GNU Free Documentation Licence<\/p><\/div>\n
L\u00e6s bloggen som almindelig pdf (lille fil) he<\/a>r<\/span>, eller forts\u00e6t l\u00e6sningen i det f\u00f8lgende:<\/p>\n Bloggen vil pr\u00f8ve at n\u00e6rme sig problemet med forn\u00e6rmelse fra den personlige side, n\u00e5r det er personlig fysisk fremtoning, der h\u00e5nes. Det har S\u00f8ren Kierkegaard pr\u00f8vet i ‘Corsaren’. Bloggen vil n\u00e6rme sig problemet, n\u00e5r det der forn\u00e6rmes er talent. Det har S\u00f8ren Kierkegaard udsat H.C. Andersen for i sin afhandling ‘Af en endnu levendes papirer’. Bloggen vil n\u00e6rme sig problemet, n\u00e5r talentet for det dobbeltbundne g\u00f8r nar af det fagligt forvr\u00f8vlede. Det har H.C. Andersen udsat S\u00f8ren Kierkegaard for i skuespillet ‘En tur i det gr\u00f8nne’, ovenik\u00f8bet opf\u00f8rt p\u00e5 Det kongelige Teater. Bloggen vil se p\u00e5 forn\u00e6rmelsen under pseudonym, der afsl\u00f8res. Den slags har b\u00e5de ‘F\u00e6drelandet’ og ‘Corsaren’ v\u00e6ret v\u00e6rter for. ‘Corsaren’ er et godt eksempel p\u00e5 et tidsskrift med sine meningers mod, b\u00e5de n\u00e5r tidsskriftet slap afsted med sine h\u00e5rrejsende udtalelser og karikaturer, og n\u00e5r bladet fik beslaglagt sine oplag p\u00e5 grund af artikler, som den danske kongemagt fandt var trods alt for modige efter dens smag. Bloggen vil finde eksempler p\u00e5 forn\u00e6rmelse, n\u00e5r den generaliseres p\u00e5 vegne af samfundet, troen, troens eksperter med guddommeligt tillagt immunitet og den ukr\u00e6nkelige id\u00e9 der ikke vil finde sin plads side om side med s\u00e5 mange andre ideer. Bloggen vil s\u00e5gar finde eksempel p\u00e5, hvordan abstrakt musikalsk sprog, dans og mimen\u00a0kan v\u00e6re st\u00e6rkt forn\u00e6rmende, selvom der ikke siges et ord.<\/p>\n Alt sammen drejer det sig til syvende og sidst om smag. Den gode smag. Den sande smag, hvis det kommer h\u00f8jt. Og det er pr\u00e6cis, hvad det g\u00f8r. N\u00e5r den eneste sande smag er p\u00e5 spil, og n\u00e5r den kombineres med tilstr\u00e6kkelig magt, s\u00e5 bliver forn\u00e6rmelse til b\u00e5de statsforn\u00e6rmelse og blasfemi, hvor de forn\u00e6rmede kan svare igen, med magt udm\u00e5lt efter hvor fort\u00f8rnet en f\u00f8lelse, smagsdommen har afstedkommet.<\/p>\n Det skal v\u00e6re p\u00e5standen her p\u00e5 bloggen, at h\u00e5ndtering af forn\u00e6rmelse og forn\u00e6rmet h\u00e6vn, grundl\u00e6ggende drejer sig om en adf\u00e6rdsm\u00e6ssig kultur, der ligefra det strengt personlige til det h\u00f8jest generaliserede, er i stand til at h\u00e5ndtere personlig smag og frihed til ogs\u00e5 at have den, som det naturlige grundlag for et frit demokratisk liv. Med hvor meget forn\u00e6rmelse kan nogen som helst tillade sig at optr\u00e6de? Hvor forf\u00e6ngelig kan man tillade sig at v\u00e6re p\u00e5 egne, gruppens, nationens, religionens eller ideens vegne? Der er ganske enkelt noget galt med en kultur, der griber til forn\u00e6rmethed og til at svare med magt, fordi nogen er uenig med den, istedet for at gribe til den saglige tanke og give den en god gang kritik.<\/p>\n Debatten om smag, forn\u00e6rmelse og kultur for ytringsfrihed har indtil nu drejet sig om at sammenligne tilstanden for forn\u00e6rmelse i forskellige lande. N\u00e5r en s\u00e5dan tilstand et eller andet sted har forskr\u00e6kket den ene eller den anden, har man m\u00e5ske kunnet gl\u00e6de sig over selv at v\u00e6re heldig at bo netop d\u00e9r, hvor tilstanden for forn\u00e6rmelse er, som man gerne vil have den. Man kunne s\u00e5 lade v\u00e6re at rejse til steder, der har regler, man er uenig i\u00a0– med mindre selvf\u00f8lgelig man er afh\u00e6ngig af deres handel. S\u00e5 bliver der pludselig s\u00e5 meget, det er sv\u00e6rt at v\u00e6re ligeglad med.\u00a0Det ser imidlertid ud til, at smagen for forn\u00e6rmelse m\u00e5ske kan g\u00e5 hen og blive juridisk forpligtende langt ud over de nationale gr\u00e6nser, indenfor hvilke en lovgivning er blevet til. Det vil bloggen finde eksempel p\u00e5.<\/p>\n Bloggen her skal ikke forsvare kritik og smagsdomme, der frems\u00e6ttes med utrolig d\u00e5rlig smag; men den skal forsvare, at midlet imod d\u00e5rlig smag, hvad enten d\u00e5rligdommen er af \u00e6stetisk eller rent faglig karakter, aldrig kan v\u00e6re censur eller selv-censur, fordi alt andet end selvvalgt restriktion g\u00f8res rigtig ubehageligt. Det er p\u00e5standen her p\u00e5 bloggen, at forf\u00e6ngelig forn\u00e6rmethed f\u00f8rer til solipsisme, der aldrig kan v\u00e6re andet end kulturelt indskr\u00e6nket. Et samfund, der lider af solipsistisk stagnation, er trods alt v\u00e6rre, end et hvor man m\u00e5 leve med risikoen for verbale angreb p\u00e5 ens egen ellers ubetvivlelige ufejlbarlighed.<\/p>\n Netop til p\u00e5sken, af mange dedikeret til fordybelse over en af den religi\u00f8se litteraturs st\u00f8rste lidelseshistorier, kunne PEN Danmark<\/em>, der tegner sig for sin del af \u00e6ren, gl\u00e6de sine danske medlemmer med nyheden fra PEN International<\/em> om afslutningen af den sekul\u00e6re lidelseshistorie for 47 tyrkiske pro-kurdiske intellektuelle, der igennem lang tid har v\u00e6ret tilbageholdt uden retssag og dom. En meget bogstaveligt udf\u00f8rt censur. Tilbageholdelsen er sket i medf\u00f8r af Tyrkiets anti-terror-lovgivning. Den tyrkiske ‘human rights lawyer’ Muharrem Erbey, der er medlem af PEN Turkey<\/em>, har navnlig tiltrukket sig opm\u00e6rksomheden, dels p\u00e5 grund af hans egen tilbageholdelse siden 2009, dels p\u00e5 grund af hans betydning som forsvarer for mange andre, hvis menneskerettigheder Tyrkiet har kr\u00e6nket. L\u00e6s om den gode nyhed her.<\/a><\/p>\n Erbey siger selv om sin langvarige f\u00e6ngsling:<\/p>\n Speaking to PEN International Muharrem Erbey said, \u2018Speaking as a lawyer, I don\u2019t understand the legal grounds for either my arrest or my release. The decision to release me was made under very unusual circumstances ahead of my scheduled hearing on 14 April [2014]. As these are political trials, decisions seem to be taken according to the political climate at the time.’<\/em><\/p><\/blockquote>\n PEN International beskriver i \u00e5rbogen over f\u00e6ngslede forfattere og skribenter for 2012<\/a>, hvordan der i Tyrkiet har v\u00e6ret 2 b\u00f8lger af masseanholdelser ben\u00e6vnt Ergenekon- henholdsvis KCK (the Kurdistan Communities Union)-aktionerne. Den f\u00f8rste hviler p\u00e5 p\u00e5standen om en organisering i samfundet, der \u00f8nsker at omstyrte den tyrkiske regering og udf\u00f8re likvideringer p\u00e5 flere navngivne notabiliteter for eksempel nobelpristageren Orhan Pamuk. KCK-aktionen, der omfattede Erbeys anholdelse, s\u00f8ger at linke forsvarere for frie kurdere til det forbudte kurdiske parti PKK. Erbey har i 4 \u00e5r v\u00e6ret f\u00e6ngslet med henvisning til<\/p>\n …accusation of having links with an organisation said to be affiliated to the banned Kurdistan Workers Party (PKK). Erbey is charged under Article 220\/6 of the Penal Code with \u201cmembership of an illegal organisation\u201d,the Kurdistan Communities Union (KCK), said to be affiliated to the banned Kurdish Workers Party (PKK).<\/p><\/blockquote>\n Det er PEN Internationals opfattelse, at anklagerne er grundl\u00f8se,<\/p>\n PEN International has been campaigning for his release since his arrest in 2009 and throughout his pre-trial detention. As part of these efforts, Muharrem Erbey was chosen by PEN International as one of the focus cases for the Day of the Imprisoned Writer in 2012<\/a> and was brought to the attention of the President of the Republic of Turkey during an official meeting in November 2012<\/a>.<\/p><\/blockquote>\n Som tr\u00e6net jurist er det et st\u00e6rkt udsagn Erbey frems\u00e6tter, n\u00e5r han betoner, at han hverken forst\u00e5r grundlaget for sin arrest eller grundlaget for sin frigivelse efter 4 \u00e5rs tilbageholdelse. Erbey anerkender alts\u00e5 p\u00e5 ingen m\u00e5de medlemskab af en forbudt organisation. Det er der mange andre f\u00e6ngslede, der heller ikke g\u00f8r, og PEN International st\u00f8tter deres sag:<\/p>\n Turkey has an extraordinarily high number of writers and journalists in prison, and many other writers, journalists and publishers are currently on trial or facing trial. Most have been prosecuted or face prosecution because of their alleged affiliation with or support for organisations that advocate violence.<\/p>\n However, PEN International believes that a significant number of the writers, publishers and journalists who are in prison or on trial in Turkey have been targeted for what they have written or published, and that Turkey\u2019s broadly framed anti-terror laws are empowering overzealous state prosecutors to pursue cases where no material links to terrorism exist. The number of cases PEN International is monitoring in Turkey has increased alarmingly in the past year: more than 70 writers and journalists are currently in prison, and at least 60 other writers, publishers and journalists, are on trial, ensnared in legal processes that can last years. (PEN International’s statement in full<\/a>)<\/p><\/blockquote>\n Tyrkiet er ikke det eneste land med anti-terror-lovgivning, der udfordrer veletablerede borger- og menneskerettigheder. USA har gjort Cubas Guantanamo ikke ber\u00f8mt men berygtet. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om anti-terror-lovgivning overhovedet er mulig uden at kr\u00e6nke frihedsrettighederne. Det v\u00e6sentlige sp\u00f8rgsm\u00e5l bliver s\u00e5, om oppiskede politiske stemninger, som for eksempel den vi blev vidne til under den amerikanske Bush-administration, skal have frit l\u00f8b i det race, der g\u00f8r ord og tanker til det politiske problem.<\/p>\n Anti-terror-lovgivning er intet problem, n\u00e5r den udelukkende applikeres p\u00e5 realiteter, der dokumenterer terror-handlinger, hvad det s\u00e5 ganske pr\u00e6cist m\u00e5tte v\u00e6re. Problemet bliver imidlertid hurtigt, n\u00e5r f\u00f8rst lovgivningen findes, at den bruges til at begr\u00e6nse ytrings-, forsamlings- og trosfrihed, m\u00e5ske fordi magthavere ikke \u00f8nsker at h\u00f8re og se den kritik, som uenighed i deres egen totalit\u00e6re optr\u00e6den afstedkommer; men ogs\u00e5 fordi magthavere, der ellers beskytter frihedsrettighederne, bliver s\u00e5 skr\u00e6mte, at de foreskriver medicin, der er v\u00e6rre end sygdommen ‘terror-trussel’.\u00a0Vi kender alle den klassiske diskussion, om hvem der er terrorister, og hvem der er frihedsk\u00e6mpere. Nelson Mandela er et godt eksempel p\u00e5, at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at afg\u00f8re. Det er ikke blevet nemmere efter fremkomsten af Saudi-Arabiens seneste dekreter – se videre nedenfor.<\/p>\n Det handler om forn\u00e6rmelse. Det handler om at v\u00e6re s\u00e5 bange for forn\u00e6rmelse, at de handlinger, som under ytringsfrihedens segl betegnes som forn\u00e6rmelse, f\u00e5r et boost og oph\u00f8jes til status af terror. Forn\u00e6rmelse er s\u00e5 ikke l\u00e6ngere noget man m\u00e5 t\u00e5le, eventuelt fordi man selv har givet anledning til miseren. Forn\u00e6rmelse bliver strafbart med velvoksne straframmer tilknyttet. Og har man f\u00f8rst straffebestemmelsen, kan den \u00a0applikeres p\u00e5 situationer, der slet ikke handler om forn\u00e6rmelse, men om magthavere der med alle til r\u00e5dighed st\u00e5ende midler \u00f8nsker at undertrykke viden eller holdning til fordel for deres egne uforgribelige sk\u00f8nhedsmalerier.<\/p>\n Armenians marched by Turkish soldiers 1915. Wikimedia<\/p><\/div>\n Tyrkiets forn\u00e6rmelsesparagraf, \u00a7 301, lyder s\u00e5ledes:<\/p>\n Der skal if\u00f8lge loven skelnes imellem kritik og forn\u00e6rmelse ‘denigration’, der overs\u00e6ttes med ord som tilsv\u00e6rtning og nedrakkelse. Som det fremg\u00e5r af citat-klummen til h\u00f8jre, s\u00e5 sl\u00e5r Amnesty International imidlertid alarm, og g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5 vanskelighederne ved at f\u00e5 afgjort, hvad der er kritik henholdsvis forn\u00e6rmende nedrakkelse. \u00a7 301 er blevet brugt som hjemmel for at anklage nobelpristageren Orhan Pamuk, Hrant Dink og adskillige andre. Pamuk, Dink og andres statsforn\u00e6rmelse best\u00e5r i at h\u00e6vde den historiske realitet, at der er foreg\u00e5et et folkemord p\u00e5 armeniere:<\/p>\n In 2006, the well-known Armenian-Turkish journalist Hrant Dink was prosecuted under the Article 301 for insulting Turkishness, and received a six-month suspended sentence. He was subsequently assassinated by radical nationalists.<\/p>\n Orhan Pamuk declared, “In a sense, we are all responsible for his death. However, at the very forefront of this responsibility are those who still defend article 301 of the Turkish Penal Code. Those who campaigned against him, those who portrayed this sibling of ours as an enemy of Turkey, those who painted him as a target, they are the most responsible in this.” Hrant Dink was posthumously acquitted of the charges on June 14, 2007, in a retrial ordered by the Court of Appeals. P\u00e5 hjemmesiden www.folkedrab.dk<\/a>\u00a0findes fakta om folkedrabet p\u00e5 det armenske folk, og armeniernes kamp imod den tyrkiske forn\u00e6gtelse af begivenhedens status som folkemord. Hjemmesiden tilh\u00f8rer Dansk Institut for Internationale Studier<\/a>, der giver dette fakta-overblik:<\/p>\n Det armenske folkedrab \u2013 overblik<\/span><\/p>\n Armenierne udgjorde fra 1500-tallet en kristen minoritet p\u00e5 ca. 2 millioner mennesker i det dav\u00e6rende Osmannerrige. Fra slutningen af 1800-tallet blev de gentagne gange udsat for omfattende massakrer, som kostede titusinder af mennesker livet. Massakrer og fordrivelser i perioden 1915-1918 var s\u00e5 systematiske, at de karakteriseres som folkedrab. Det sk\u00f8nnes, at mellem 1 og 1,5 million armeniere omkom. Det er en stor ting, at fordre national historieforn\u00e6gtelse. Men det er trods alt en endnu st\u00f8rre ting at undertrykke historisk korrekte ytringer som statsforn\u00e6rmelse, fordi man insisterer p\u00e5 igennem den nationale fort\u00e6lling at indoktrinere et politisk motiveret sk\u00f8nmaleri helt uden forbindelse til nogen realitet!<\/p>\n Tyrkiet stiller store krav til tro p\u00e5 national historieskrivning, men ikke til religi\u00f8s tro. I hvert fald ikke if\u00f8lge landets sekul\u00e6re forfatning. Tyrkiet har if\u00f8lge sin forfatning religionsfrihed, selvom den langt overvejende del af befolkningen bekender sig til islam. Tyrkiet har ikke en blasfemiparagraf, der regulerer religi\u00f8s livsopfattelse, og det der efter religi\u00f8se standarder m\u00e5tte blive betragtet som forn\u00e6rmende, men if\u00f8lge en amerikansk kommissionsunders\u00f8gelse af retssager om blasfemi, s\u00e5 bruger Tyrkiet sin \u00a7 301 til at regulere for s\u00e5rede religi\u00f8se f\u00f8lelser:<\/p>\n In Turkey, Fazil Say, a classical and jazz pianist, was charged in 2012 with \u201cpublicly insulting religious values that are adopted by a part of the [Turkish] nation\u201d in Twitter messages. He was found guilty and given a 10-month suspended jail sentence in 2013. IHEU, US commission on Prisoners of Belief Policies, 2014<\/a><\/p><\/blockquote>\n Tyrkiet\u00a0har v\u00e6ret\u00a0medlem af sammenslutningen OIC (Organization of Islamic Cooperation) siden 1969, men er ikke medlem af The Arab league<\/a>, der i forhold til Tyrkiet har denne historie:<\/p>\n The Arab League was formed in Cairo on 22 March 1945 with six members: Egypt, Iraq, Transjordan (Jordan after 1946), Lebanon, Saudi Arabia, and Syria. Yemen joined as a member on 5 May 1945.<\/p>\n These seven Arab states were all formerly subject to the Ottoman Empire and became independent after the defeat of Turkey during World War I. International Democracy Watch (IDW)<\/a><\/p><\/blockquote>\n Den 2. verdenskrig \u00e6ndrede p\u00e5 meget. Tyrkiet har haft t\u00e6t samarbejde med Den arabiske Liga, der arbejder for styrkelse af de arabiske lande som region herunder regionens v\u00e6rdier. En f\u00e6llesn\u00e6vner for medlemslandene er selvsagt det arabiske sprog. Sproget er ogs\u00e5 en f\u00e6llesn\u00e6vner for de muslimske\u00a0OIC-lande, fordi Koranen er skrevet p\u00e5 arabisk. OIC og\u00a0Den arabiske Lig<\/em>a\u00a0har mange sammenfaldende interesser, og begge organisationer f\u00f8lger og s\u00f8ger ogs\u00e5 at p\u00e5virke arbejdet i FNs Human Rights Council<\/em>. OIC har igennem i hvert fald de sidste 10 \u00e5r s\u00f8gt at drive normdannelsesprocessen vedr\u00f8rende menneskerettigheder i retning af islamiske normer for beskyttelse, hvor ikke kun beskyttelsen af individet selv sikres, men ogs\u00e5 beskyttelsen af de ideer, der er individet k\u00e6rt, skal v\u00e6rnes imod ‘hate speech’.\u00a0Tyrkiet er endvidere\u00a0medlem af NATO, og ans\u00f8ger til medlemskab i EU. Som NATO-land har Tyrkiet deltaget i ‘out-of-area’ operationer i arabiske lande. Som OIC-land har Tyrkiet aktie i den muslimske verdens arbejde for at \u00e6ndre p\u00e5 det, der traditionelt har v\u00e6ret\u00a0konsensus-opfattelsen af menneskerettighedernes grundl\u00e6ggende form\u00e5l. Det kan se ud til, at Den arabiske Liga<\/em> ikke vil vente p\u00e5 normdannelsesprocessen i FN, men \u00f8nsker at lovgive om forn\u00e6rmelse\/blasfemi med international jurisdiktion. Det er en ny situation, som bloggen diskuterer i det nedenst\u00e5ende. Tyrkiet ser ud til at have sv\u00e6rt ved at komme frem til en profil for sig selv som nationalstat, som vil v\u00e6re lige acceptabel i alle de relationer organisatorisk, kulturelt og religi\u00f8st, hvor Tyrkiet \u00f8nsker at beg\u00e5 sig. Nationalstatens dilemma afstedkommer tydeligvis meget store vanskeligheder for Tyrkiets indbyggere.<\/p>\n Tyrkiet har senest tiltrukket sig verdenspressens opm\u00e6rksomhed i forbindelse med GEZI-park, hvor ganske almindelig folkelig opposition overfor despotisk politisk ledelse endte med at skabe fokus p\u00e5 det PEN International kalder ‘a culture of intimidation against dissident writers, journalists and artists’ – en kultur der strategisk sigter p\u00e5 at anspore til ‘self-censorship’ alts\u00e5 selv-restriktion. Det officielle Tyrkiet bruger for eksempel den teknik, at tage telefonisk kontakt til mediefolk og illustratorer for at samtale om deres d\u00e6kning af politiske begivenheder. Bevidstheden, om at journalistisk arbejder bliver fulgt, s\u00e5 at sige, kan motivere til selv-restriktion, ikke mindst n\u00e5r det samtidigt er offentlig viden, at mange allerede har mistet deres ans\u00e6ttelser i medievirksomheder, der har forretningsm\u00e6ssig interesse i at have gode relationer til det officielle Tyrkiet. Saudi King Abdullah bin Abdul Aziz whose royal decrees equate atheism with \u201cterrorism\u201d and ban all criticism of the state.<\/p>\n The Penal Law for Crimes of Terrorism and its Financing criminalizes as \u201cterrorism\u201d all free expression on a vast range of topics, including advocacy of \u201catheist thought\u201d, criticism of Islam as it is understood by the state, and any expression deemed to \u201cinsult the reputation of the state\u201d. Saudia Arabia is a current and recently-elected member of the United Nations Human Rights Council. Kilde: IHEU<\/a><\/p><\/blockquote>\n Saudi Arabien er en af de oprindelige stiftere af Den arabiske Liga<\/em>, og konged\u00f8mmet er medlem af OIC. ‘Islam as it is understood by the state’ er i Saudi Arabien en meget sn\u00e6ver definition af Islam. Det s\u00e5 verden kontant eksempel p\u00e5, da Saudi Arabien kom Bahrain milit\u00e6rt til unds\u00e6tning for at f\u00e5 standset shiitiske demonstrationer p\u00e5 ‘Pearl Pladsen’ i hovedstaden. Bahrain udviste liges\u00e5 kontant bevidsthed om betydningen af visuel identifikation. \u00a0Man inds\u00e5, at det kunstneriske monument, som f\u00f8r havde v\u00e6ret en national \u00e6stetisk stolthed, i lang tid fremover ville knytte til sig billederne af Bahrains undertrykkelse af frihed til at tro og tale. Man fjernede det kunstneriske symbol, der nu i realiteternes klare lys var blevet et nationalt anti-symbol:<\/p>\nP\u00e5ske-nyheden om tempor\u00e6r censur bragt til oph\u00f8r<\/h4>\n
![\"14-04-21-Erbey-in-prison\"](\"https:\/\/xn--fortlling-j3a.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/Blog\/Taellelyset\/14-04-21-Erbey-in-prison-282x300.png\")
<\/p>\nForn\u00e6rmelse<\/h4>\n
Kritik af historieforfalskning er forn\u00e6rmelse i Tyrkiet<\/h6>\n
![\"Armenians_marched_by_Turkish_soldiers,_1915](\"https:\/\/xn--fortlling-j3a.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/Blog\/Taellelyset\/Armenians_marched_by_Turkish_soldiers_1915-WIKIMEDIA.png\")
<\/a>
1.Public denigration of Turkishness (in 2008 The Turkish Nation), the Republic or the Grand National Assembly of Turkey shall be punishable by imprisonment of between six months and three years.<\/p>\n
2. Public denigration of the Government of the Republic of Turkey, the judicial institutions of the State, the military or security structures shall be punishable by imprisonment of between six months and two years.<\/p>\n
3. In cases where denigration of Turkishness is committed by a Turkish citizen in another country the punishment shall be increased by one third. (vist nok oph\u00e6vet i 2008?)<\/p>\n
4. Expressions of thought intended to criticize shall not constitute a crime.\u001f<\/p><\/blockquote>\n
\n
In 2007, Arat Dink (Hrant Dink’s son) and Serkis Seropyan were convicted to one-year suspended sentences under Article 301 for printing Dink’s words that the killings of Armenians in 1915 was a genocide. Wikipedia, The Free Encyclopedia<\/a><\/p><\/blockquote>\n
\n
De ansvarlige i den osmanniske ledelse undslap effektivt retsforf\u00f8lgelse.
\n
Omkring \u00e5r 1923 var n\u00e6sten hele den armenske befolkning fra den tyrkiske del af Osmannerriget forsvundet; st\u00f8rstedelen var sl\u00e5et ihjel, andre var flygtet til nabolande som Syrien, Rusland og Egypten.<\/p><\/blockquote>\n
\n
Gezi-park er konfrontationen imellem statens afskr\u00e6kkelses-kultur og en folkelig protest-kultur, siger PEN International p\u00e5 baggrund af GEZI-park begivenhederne. Det er utvivlsomt af stor betydning for frihedsrettighederne i Tyrkiet, at statslig kultur for undertrykkelse ikke bare m\u00f8des af enkelte modige dissidenter men af en modsvarende beslutsom folkelig kultur for frihed til at t\u00e6nke, samtale og smagsbed\u00f8mme. Det officielle Tyrkiet ser ud til at v\u00e6re helt opm\u00e6rksomme p\u00e5, hvad ytrings- og forsamlingsfrihed betyder for befolkningsgruppers krav p\u00e5 at blive demokratisk h\u00f8rt. PEN rapporterer om, at Tyrkiet har indf\u00f8rt kontroversiel lovgivning omkring virtuel forsamlingsfrihed p\u00e5 nettet. B\u00e5de Face-Book og Twitter har v\u00e6ret midlertidigt lukket af regeringen. Se PEN-Gezi-Report<\/a> som pdf-fil.<\/p>\nI Saudi-Arabien defineres kritik af stat og religion nu som terror<\/h6>\n
![\"Saudi](\"http:\/\/iheu.org\/newsite\/wp-content\/uploads\/2014\/04\/abdullah-saudi-arabia.jpg\")
<\/p>\n