{"id":321,"date":"2013-12-11T09:13:56","date_gmt":"2013-12-11T09:13:56","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--fortlling-j3a.dk\/?p=321"},"modified":"2014-10-20T20:09:05","modified_gmt":"2014-10-20T20:09:05","slug":"321","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--fortlling-j3a.dk\/wordpress\/?p=321","title":{"rendered":"Om kunsteventyret for b\u00f8rn og for voksne"},"content":{"rendered":"
\"Punctum<\/a>

Punctum Archimedis \u2013 giv mig et fast punkt, og jeg skal bev\u00e6ge hele verden<\/p><\/div>\n

Der er s\u00e5 mange fantastiske eventyr. De der er fortalt mellem generationerne og s\u00e5 kunsteventyrene, der har ladet sig inspirere af den folkelige overleverings form, som har gjort b\u00e5de magien, skr\u00f8nen og den fantastiske situationsl\u00f8sning til acceptable m\u00e5der at fremstille livets st\u00f8rre og mindre dilemmaer p\u00e5.<\/p>\n

Hvad skal vi s\u00e5 med flere? Eventyr er i hvert fald gode at skrive, n\u00e5r den virkelige verden bliver lige lovlig realistisk, men alligevel ikke kan undv\u00e6res. Og netop det, der anses for at v\u00e6re realistisk, \u00e6ndrer sig fra generation til generation. Nye eventyr kan om ikke andet bruges til p\u00e5 en rent personlig m\u00e5de at pakke en tids realisme ind i genren, der tillader b\u00e5de l\u00f8gn og latin, som en enest\u00e5ende ramme for at rejse til en anden verden, hvor alt i princippet er muligt, n\u00e5r bare det ender godt.<\/p>\n

Den helt almindelige hverdag indeholder oftere, end vi vil v\u00e6re ved det, illusionernes magt forkl\u00e6dt som det en tid ellers kalder sin realisme. At f\u00e5 forklaret, hvad forskellen er p\u00e5 trylleri, illusion og den skinbarlige realisme eller sandheden, kan somme tider v\u00e6re lettere i eventyret, end det vil v\u00e6re i hverdagens samtale. Hvorfor s\u00e5 ikke f\u00e5 sagt noget p\u00e5 den lettere m\u00e5de?<\/p>\n

Eventyrene i bogen \u2018Eventyr\u2019 l\u00e5ner form fra folkeeventyrene. Det g\u00f8r kunsteventyr. De er dog ikke skrevet med handlingerne i folkeeventyret som forl\u00e6g, men med livet i nutiden som inspiration. Det er der nogen, der vil sige, n\u00e6sten er det samme.<\/p>\n

Tvivlen \u2013 drivgas til ny viden og folkelig empati<\/h4>\n

Man kan godt blive i tvivl, og det er jo netop det, man skal. Et menneske og et samfund, der har mistet evnen til at tvivle, bliver en stivnet maske af dogmatik og intolerant selvtilfredshed. Uden tvivl mangler forandringen sin kickstarter, og det er en alvorlig situation. For netop det stof, forandring er af, skal jo bruges til at l\u00f8se problemer, i situationer mennesker og samfund ikke tidligere har set sig selv i. Man kan m\u00e5ske have held til at parkere sig selv og sin egen deltagelse i livet, men der er ikke meget i menneskehedens historie, der tyder p\u00e5, at menneskeheden vil foretage en tilsvarende parkering.<\/p>\n

Opg\u00f8ret, om det der er universelt, har v\u00e6ret i centrum for al overvejelse, s\u00e5 l\u00e6nge menneskeheden har eksisteret. Vi vil jo gerne indse det, hvis vi kan, men den udskiftning af universelle sandheder, som vores f\u00e6lles historie samtidigt bevidner, kan minde om, at dr\u00f8mmen om det ubetvivlelige, det alt forklarende og den ultimative l\u00f8sning h\u00f8rer bedre hjemme i eventyret end i det liv, vi nogensinde vil kunne f\u00e5. Til geng\u00e6ld er troen p\u00e5 det fantastiske tilladt i eventyret, og derfor rejser b\u00f8rn og voksne sammen dertil, hvor dr\u00f8mmen kan f\u00e5 vinger. For vi har brug for vingerne, der kan b\u00e6re, at vi tror p\u00e5 os selv, og det der trods alt er muligt.<\/p>\n

Hvis der er nogen fort\u00e6lleform, vi kan l\u00e5ne fra folkeeventyrene, s\u00e5 er det snusfornuftens sk\u00e6mt med autoriteterne. Jeg deler personligt den opfattelse, at denne ganske s\u00e6rlige genre indenfor fort\u00e6llekunsten har sin del af \u00e6ren for det moderne demokratis fremvoksen. Demokrati er formen, der tog over, n\u00e5r folket voksede fra monarkier og imperier. Demokrati er livsformen, der beskytter ytringsfrihed, s\u00e5 den kan praktiseres som andet end sk\u00e6mteeventyr og af andre end hofnarren, der efter samfundets ikke s\u00e5 sympatiske norm, selv m\u00e5tte v\u00e6re latterlig for at f\u00e5 taleret, allerede ved sit fysiske underm\u00e5l. I demokratiet er personlig fornedrelse ikke prisen for ytring.<\/p>\n

En realitetss\u00f8gende fornuft, der tilsiger at sk\u00e6mte om samfundets autoriteter, er liges\u00e5 kritisk overfor den folkelige snusfornuft, som den er overfor regenter, myndigheder, pr\u00e6dikanter og t\u00e6nkning. Enhver autoritet, der vil docere sin ufejlbarlige opfattelse af alting, m\u00e5 st\u00e5 til sk\u00e6mt \u2013 for der er intet universelt f\u00e6llesskab om en vis velkendt ufejlbarlighed.<\/p>\n

Man vokser lige godt fra magtsyge i samfundets top som fra folkelig snusfornuft, der i sin distraktion har glemt, at det samfund, vi idag er en del af, i h\u00f8j grad er gjort af andre stoffer end snus og fornuft. Vi kan ikke hver is\u00e6r og alene t\u00e6nke os til alting. Vi er en del af andres t\u00e6nkning, og vi er en del af indsigt, der beror p\u00e5, at teknik har kunnet skaffe os viden, som ingen umiddelbart har kunnet t\u00e6nke sig til.<\/p>\n

Der er forskel p\u00e5 at g\u00f8re sig til del af et tolerant f\u00e6llesskab om de manges forskellige talent og p\u00e5 at dele misundelsens b\u00e6ger, for om ikke andet at forhindre at andre har en fordel, man ikke selv kan skaffe sig. Misundelse er et elendigt stof at bygge et liv og et samfund p\u00e5. Misundelse er det stof, der f\u00e5r folk og f\u00e6 til at miste udsynet til berettiget tvivl, der evner at kickstarte den langtidsholdbare forandring.<\/p>\n

Tiden er forbi for det dovne menneskes arrogante h\u00e5ndbev\u00e6gelser, der vifter det v\u00e6k, \u2019der er for tungt stof\u2019 eller den realitet, der ikke passer til deres ubetvivlelige sandhed for i stedet at dyrke ugideligheden eller dogmatikken. Nogen vil sige, at det har der faktisk aldrig v\u00e6ret tid til. S\u00e5 meget desto st\u00f8rre grund er der til ikke at lade sig opsluge i illusionen om den arrogante muligvis ogs\u00e5 elegante h\u00e5ndbev\u00e6gelses l\u00f8sningspotentiale. Elegant er ikke sj\u00e6ldent omskrivningen for dette, at magten misbruger, eller at den kloge narrer den mindre kloge. Det er dog omvendt ikke s\u00e5dan, at alt, hvad snusfornuften ikke lige forst\u00e5r, n\u00f8dvendigvis er bedrag eller for den sags skyld en elegance, der kan berettige inkvisitionens udemokratiske metode.<\/p>\n

Eventyrets inkvisition i det virkelige liv \u2013 den omvendte bevisbyrde<\/h4>\n

Inkvisition er ofte eventyrets middel imod tvivlen og det ul\u00f8ste samfundsproblem.\u00a0Inkvisitionen er metoden for det truede menneske, den truede p\u00e5stand, den truede overbevisning eller samfundsmodellen, der ikke f\u00f8ler sig sikker p\u00e5 sig selv. Inkvisitionen insisterer altid ubetinget p\u00e5 sin egen overlevelse, ogs\u00e5 selvom den ikke ad frivillighedens vej kan overbevise alle om sin egen overlevelsesv\u00e6rdi. Inkvisitionen \u00f8nsker at inducere sig frem til sine trusler, som den ikke umiddelbart kan finde eller se, men som den er helt sikker p\u00e5 er der. Under en inkvisition kan de truede udpege hvem som helst som mulige fjender, og p\u00e5l\u00e6gge dem at bekende deres hjerter til inkvisitionens bannerf\u00f8rere, s\u00e5 de truede ved induktion kan f\u00e5 syn for sagen. Som en l\u00f8gskr\u00e6ller bestemmer inkvisitionen suver\u00e6nt, hvorn\u00e5r et hjertes bekendelse er tilstr\u00e6kkeligt til ikke l\u00e6ngere at h\u00f8re til i fjendens lejr enten p\u00e5 grund af omvendelse eller p\u00e5 grund af den tilst\u00e5else, der bekr\u00e6fter inkvisitionen selv og giver grundlag for helt at skaffe sig af med det bekendende hjerte s\u00e5 at sige. Og er den induktive proces for langsom eller modvillig, s\u00e5 tager inkvisition gerne det s\u00e5kaldte moderate pres til hj\u00e6lp. Det moderate pres, der ikke bestemmes efter sin art, men udelukkende efter, hvor truet en bruger af midlet f\u00f8ler sig.<\/p>\n

Inkvisitionens pr\u00e6rogativ er retten til at praktisere omvendt bevisbyrde. Anklages nogen af en inkvisition, er det den anklagedes problem at bevise sin uskyld. Inkvisitionen har standretten og folkedomstolens natur. Den er st\u00e6rkt f\u00f8lt, men uden anden retssikkerhed end det st\u00e6rkt f\u00f8lte.<\/p>\n

En inkvisition smider de l\u00f8gskaller v\u00e6k, der ikke bekr\u00e6fter inkvisitionen og forts\u00e6tter sin pilning, til den n\u00e5r den kerne af sandhed, som inkvisitionen jo ved findes, hvis bare man opretholder s\u00f8gen l\u00e6nge nok og skr\u00e6ller tilstr\u00e6kkeligt mange l\u00f8gskaller af. Og hvor l\u00e6nge er s\u00e5 det?<\/p>\n

I en inkvisition er ingen beskyttede imod at blive betvivlede for den tros skyld, som inkvisitionens deltagere henholder sig til. En inkvisitions fort\u00e6lling best\u00e5r kun af de \u2019sande\u2019 l\u00f8gskaller. Alle andre skaller smides v\u00e6k, f\u00f8r de kan forurene inkvisitionens eneste sandhed. Inkvisitionens metode er historisk set ofte forekommet i sammenh\u00e6nge, hvor tro og overbevisning intet andet var, end de meget magtfulde instrumenter magthavere med meget lidt eller ingen egen tro benyttede sig af netop for at fastholde troende og s\u00f8gende mennesker under magtens greb ikke mindst under indflydelse af historieforfalskning. F\u00f8lelsesladet tro fastholder s\u00e5 langt mere effektivt end et n\u00f8gternt argument.<\/p>\n

Ytringsfrihed men ikke bagvaskelsesfrihed<\/h4>\n

Det \u00e5bne samfunds demokratiske retsstat lovgiver demokratisk, har ikke omvendt bevisbyrde, den deducerer sig frem til retsafg\u00f8relser der baserer sig p\u00e5 relevante partsudtalelser, og den historieforfalsker hverken for samfundet eller enkeltpersoner ved at skaffe sig af med l\u00f8gskaller. Den t\u00e5ler b\u00e5de debat og kritik, og den overlever uden at beh\u00f8ve at praktisere censur eller at besk\u00e6ftige korrupte dommere \u2013 hverken juridiske eller smagsdommere. I retsstaten er enhver ansvarlig for de anklager, man m\u00e5tte rejse, for i retsstaten sikres selvf\u00f8lgelig det, der er ret, men jo ikke den hemmelige whistleblowers bagvaskelse, hvis det er, hvad der fl\u00f8jtes. I retsstaten er der ytringsfrihed, men selvsagt ikke bagvaskelsesfrihed.<\/p>\n

Der er mange grunde til at holde liv i debatten, om hvordan det er lovligt og rimeligt at skaffe sig ret, indsigt og kontrol. Vi kan le af de enev\u00e6ldige personer og forsamlinger i eventyrene, fordi deres eksistens er s\u00e5 verdensfjernt \u00e5benlyst urimelig. Men ogs\u00e5 i den demokratiske retsstat findes jo enev\u00e6ldige forsamlinger s\u00e5vel politiske som religi\u00f8se. Retsstatens beskyttelse til enkeltpersonen best\u00e5r s\u00e5 i, at medlemskab af s\u00e5danne forsamlinger og deres direkte indflydelse p\u00e5 enkeltpersoners liv selvsagt kan frav\u00e6lges. I retsstaten er der frihed til b\u00e5de at tro og til ikke at tro.<\/p>\n

I en tid hvor enkeltpersoners sikkerhed kan afh\u00e6nge af krig og kriminalitet i traditionel forstand, men ogs\u00e5 ideologisk\/religi\u00f8s kriminalitet, som nogen vil kalde krig, er der grund til at blive ved med at diskutere, hvad retssikkerhed, frihed, meningsdannelse og magt skal v\u00e6re i et \u00e5bent demokrati. Eventyrets karikatur kan om ikke andet bidrage med eksempler p\u00e5, hvad vi i hvert fald ikke mener, det skal v\u00e6re.<\/p>\n

Hvor er det punktum archimedis?<\/h4>\n

Bortset fra at v\u00e6re en ber\u00f8mt kat med forbindelser til en siameser-boss i Hongkong s\u00e5 er en vis anden Archimedes ber\u00f8mt for at have forklaret, hvilke kr\u00e6fter v\u00e6gtstangsprincippet d\u00e6kker over. Fysikkens Archimedes er ber\u00f8mt for at have sagt: giv mig et fast punkt, og jeg skal bev\u00e6ge hele verden. Archimedes skulle jo nok have f\u00e5et ret i sin p\u00e5stand. Havde han f\u00e5et sit faste punkt, hvorfra han kunne g\u00f8re sit v\u00e6gtstangsprincip operationelt, havde han sikkert rystet sin tids verdensbillede. Mestre fra filosofien har fremsat liges\u00e5 store p\u00e5stande om tankens kraft: fik de blot det faste sandhedspunkt, hvorfra al t\u00e6nkning ville kunne bev\u00e6ges, s\u00e5\u2026<\/p>\n

Skiftende civilisationer er blevet st\u00e6rkt bev\u00e6gede af b\u00e5de tanke og tale, men de mentale rystelser har endnu ikke medf\u00f8rt, at nogen har kunnet tage patent p\u00e5 et vist ubetvivleligt \u2019punktum archimedis\u2019.<\/p>\n

Inkvisitionen h\u00f8rer til i det omklamrende dogmatiske samfund, der s\u00f8ger sin egen overbevisning bekr\u00e6ftet og ikke realiteten. Inkvisitionen s\u00f8ger uafladeligt sit \u2019punktum archimedis\u2019.<\/p>\n

Retsstaten approksimerer til enhver tid s\u00e5 godt som menneskeligt muligt sandheden. Retsstaten pr\u00e6serverer det demokratiske forhold, at frihedsrettigheder er komplement\u00e6re til magten, der m\u00e5 antages at skulle administrere realiteternes verden approksimeret s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 sandheden, som viden og ikke tro r\u00e6kker til.<\/p>\n

 <\/p>\n

jsc<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der er s\u00e5 mange fantastiske eventyr. De der er fortalt mellem generationerne og s\u00e5 kunsteventyrene, der har ladet sig inspirere af den folkelige overleverings form, som har gjort b\u00e5de magien, skr\u00f8nen og den fantastiske situationsl\u00f8sning til acceptable m\u00e5der at fremstille livets st\u00f8rre og mindre dilemmaer p\u00e5. Hvad skal vi s\u00e5Read More…<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3028,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2,4,5],"tags":[6,7,8,9,10],"class_list":["post-321","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-eventyr","category-uddannelse","category-ytringsfrihed","tag-demokrati","tag-eventyr-2","tag-paedagogik","tag-retssikkerhed","tag-ytringsfrihed-2"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--fortlling-j3a.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/321","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--fortlling-j3a.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--fortlling-j3a.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--fortlling-j3a.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--fortlling-j3a.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=321"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/xn--fortlling-j3a.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/321\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3030,"href":"https:\/\/xn--fortlling-j3a.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/321\/revisions\/3030"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--fortlling-j3a.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/3028"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--fortlling-j3a.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=321"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--fortlling-j3a.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=321"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--fortlling-j3a.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=321"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}